Om området

Om Sydhavnen

Sydhavnen er et kvarter i Københavns Kommune. Sydhavnen anvendes som daglig betegnelse for det kvarter i København, der officielt hedder Kongens Enghave. Det er bygget op omkring havneindustrien i den sydlige del af Københavns havneløb.

Sydhavnen er delt op i to dele, den gamle del af Sydhavnen (her ligger A/B Mozartshus) og den nye del. Den nye del af Sydhavnen er opdelt i tre gamle industriområder, Sluseholmen, Teglholmen og Enghave Brygge.

Kvarterets huse og boligblokke er vokset op omkring behovet for arbejdskraft, hvorfor det altid har været betegnet som et arbejderkvarter. Boligforeningen AKB, der ejer størstedelen af boligerne i den gamle del af Sydhavnen har vist at 72% af lejerne i byggeriet er på overførselsindkomst. Det betyder også at der er højt til loftet og plads til de fleste.

Området er kendt for at være blandt de 'rødeste' områder i landet. Ved Sydhavnens fire afstemningssteder fik Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten tilsammen mellem 62 % og 69 % ved seneste kommunalvalg.

Fra 2023 vil der køre Metro i Sydhavnen. Byggeriet er igang.

Læs evt. mere om Sydhavnen her http://da.wikipedia.org/wiki/Sydhavnen